Kommende forældre

Kære måske nye forældre i Lillely

Vi glæder os til at lære jer og jeres barn at kende, og vi håber I vil komme til at føle jer hjemme i det nye fællesskab, I træder ind i. Vi vil gøre vores bedste til at hjælpe jer til rette og blive trygge ved at aflevere jeres barn.

Indmeldelse:

Før barnet kan få plads, skal der ske en række ting. Jeres barn har først endegyldigt en plads i Lillely, når I har været på en rundvisning (link til tilmelding), når I har læst forældrehåndbogen (link), I har sendt en mail med ønsket startdato og barnets cpr-nummer til Lillely@Lillely.dk, I har modtaget en skriftlig bekræftelse på, at pladsen er jeres og I har indbetalt opstartsgebyr på 1500 kr. Pengene skal overføres til det konto nr. der står på hjemmesiden. Husk at påføre overførslen barnets navn.

Lillely oplyser den kommunale pladsanvisning om, at jeres barn starter hos os, og I skal derfor intet gøre i forhold til kommunikation med kommunen og valg af institution.

Når I har fået en plads, får I en mentorfamilie fra forældrerådet, som vil hjælpe jer ind i fællesskabet, drikke en kop kaffe med jer til fredagsbålet, fortælle om stort og småt fra hverdagen i Lillely, svare på alle jeres spørgsmål osv. De kontakter jer på mail eller i Famly.

Hvis vi ikke har en plads, når I ønsker det, kan I komme på ventelisten.

Hvad siger I som forældre ja til når jeres barn skal gå i Lillely?

Når I vælger at jeres barn skal gå i Lillely, siger I samtidig ja til at bakke alt det beskrevne her i forældrehåndbogen op. Og ja, der ER meget at sætte sig ind i som ny, men det er vigtigt I læser det, for vi har faste rammer for, hvordan vi bygger ugen op sammen med børnene og jer. Til gengæld er ugerytmen stort set altid den samme – den bliver kun brudt af årstidsfester og børnenes fødselsdage – så når først man er med på, hvad der, er hverdagen nem at overskue der fra.

Vi glæder os til at lære hele jeres familie at kende!

Pin It on Pinterest