Dagens og ugens aktiviteter
Dagen er tilrettelagt ud fra tanken og rytmen om en vekslen mellem fri leg og voksenstyret aktivitet.
Her er en beskrivelse af nogle af de mange aktiviteter vi laver i Lillely
Videoer om steinerpædagogik
Liv og leg i steinerbørnehaver
Steinerbørnehaver
Hvordan er det nu med dem
Fri leg
Legen er et frirum for barnet, hvor det kan eksperimentere og fantasere og bearbejde stort som småt. I legen er det lille barn ikke afmægtigt og afhængigt af den ydre verden, men kan skabe sig en egen magisk ’som om-verden’, hvor alt principielt er muligt.
Det får herigennem mulighed for at fastholde og bearbejde virkelige hændelser i legens symbolske former, at afreagere følelsesmæssige belastninger, eksperimentere med forskellige rolleidentiteter og i samspillet med de andre børn udvikle social kompetence og forståelse for sig selv og verden. Hertil kommer, at barnet i legen har rig mulighed for at udvikle abstraktions- og koncentrationsevne, sprog, kreativitet og kulturel kompetence – alt sammen evner, som er nødvendige forudsætninger for en vellykket skolestart.
Den frie leg er så meget mere end det lyder af. Børn lære ved efterligning. De gør som vi gør og ikke som vi siger – det ved alle forældre. Derfor må alt hvad vi voksne foretager os, være efterligningsværdigt og skabe inspiration til børnenes leg. Vi voksne
er med til at skabe rammerne for børnenes leg, ved at udføre nødvendige gøremål som madlavning, håndarbejde, save brænde, fodre dyrene, gøre rent osv. Børnene hjælper til, i det omfang de har lyst og leger omkring os. Herved kan legen udvikle sig uden voksenindblanding og blive skabende for barnet. Legetøjet i naturmaterialer er med til at stimulere barnets sanser og fantasi.
Sangleg
Når dagen begynder, samles vi alle i en kreds og synger goddag til dem der er her, og nævner dem der mangler. Vi laver rim og remser, fingerlege og rollelege, hvor vi øver os i at være i centrum eller at lade andre komme til. Vi synger om årstiden og festerne og den danske kultur.
Til alle sange og remser laver vi bevægelser, som børnene efterligner og herved øver de sig kropsligt, i både sprogligt og grov – og finmotorik. Musik og sang fylder meget i hverdagen.
Fælles mad og spisning
Når børnene kommer om morgenen dufter køkkenet allerede af dagens råvare. De kommer ofte ud i køkkenet og vil gerne hjælpe. De skræller, skyller, skære, røre og hælder med stor fornøjelse og de elsker børnehavens mad. Når vi har været udenfor hele formiddagen kommer vi ind til et bord dækket med levende lys, en buket blomster, tallerkner og glas.
Alle har faste pladser og vi synger en sang inden vi spiser. Vi spiser i rolig stemning og børnene spiser grøntsager i så store mængder at forældrene har svært ved at tro det. Nye børn oplever at de andre børn elsker maden og så spiser de også selv med stor lyst.
Vi bliver siddende til alle er færdige og synger en tak-for-mad sang.
Hviletid
Hver dag hviler alle børn sig i en halv time. Alle har 2 tæpper med hjemmefra som dufter dejligt af tryghed. Ikke alle falder i søvn, men alle får ro til at mærke sig selv og hvile sanserne. Der er helt stille og vi vågner langsomt op til eventyrfortælling.
Denne stund gør at ingen børn er overtrætte når de bliver hentet. Der er stadig kræfter til en hyggelig eftermiddag hjemme hos jer forældre.
Eventyr og historier med dukketeater
Eventyret skaber billeder i fantasien hos barnet, de øver sig i at koncentrere sig og lytte. Vi tænder et lys, synger eventyrsangen og fortæller uden en bog. Vi bruger ofte et lille dukketeater til at understøtte fortællingen og billederne og gentager det samme eventyr i mindst en uge, så børnene kan tage det rigtigt til sig. Alt efter børnenes alder laver vi remseeventyr, folkeeventyr eller årstidsfortælling.
Bagetid
Når vi bager starter vi i fællesskab med at tilberede dej til brød.
Nogle børn kværner måske hele kærner til mel på en hånddrevet kværn. Dejen hæver, og børnene deltager i bageprocessen. Vi ælter, former, sætter på plade og oplever, at brødet bages. Vi mærker
duften af det friskbagte brød, når det kommer ud af ovnen. På den måde oplever barnet hele processen fra korn til færdigbagt brød. Vi smører bollerne og nyder frokosten i fællesskab.
Maletid
Vi maler med flydende akvarelfarver pa vadt papir. Børnene stifter bekendtskab med farvernes væsen, lever sig ind i hvordan farverne er, hvordan de mødes og blander sig, helt uden forklaring. De erfarer selv, hvordan den grønne farve opstar i mødet mellem den bla og den gule. Nar vi maler, er det altid i en rolig atmosfære, hvor barnet far ro til at fordybe sig, en ren sanseoplevelse. Nar vi maler med naturlige farver vadt i vadt, oplever barnet, at billedet aldrig bliver ”grimt” eller ”forkert”.
På skovtur
Pa en almindelig turdag går vi til vores sted i løvskoven.
Alt efter arstiden er der rig mulighed for at samle fastelavnsris, plukke anemoner, høre fuglestemmer, klatre, balancere, samle kogler, mos og lege i skoven.
Båldag
Båldagen er et heldagsprojekt, som involvere mange sanser, og som er fuld af opgaver for store og små. I dag er mange børn enten bange for ild eller næsten manisk tryllebundet af ildens magi. Det er indlysende, at ilden kan brænde os og dermed skade os -enten pa vores krop eller brænde ting, vi holder af, men ilden er også en nødvendighed i form af varmekilde og mulighed for madlavning. Vores mal med båldagen er at anskueliggøre, at ildens varmende egenskaber gør vores mad varm, mør og aromatisk. Vi har ogsa det for øje, at børnene skal lære at omgås bålet pa en afslappet, fornuftig og ansvarlig made.
Dette mål kan vi kun nå, når en voksen påtager sig ansvaret for bålet og holder øje med at ”bålreglerne” overholdes. På båldagen startes bålet tidligt, måske før det er blevet rigtig lyst. Vi renser grønsager, snitter, river og smager. Grønsagerne giver mange gode sanseindtryk, smag, form og farve. Nogle børn saver brænde af tykke grene hentet i skoven. Nogle kan sidde ved bålet og iagttage, andre kan lege eller arbejde med snitteværktøjet i et lille stykke træ.
Børnesyn
Hvordan lærer et barn?
Barnet lærer ved selvoplevelse. Det lærer at kende og forstå verden – ikke ved at få det forklaret – men ved at gå på opdagelse og ved at gøre ting sammen med den voksne eller større børn. Det betyder at de aktiviteter og praktiske gøremål vi laver, altid involverer børnene. Når købmanden kommer med vare hjælper børnene med at bære dem på plads. Når vi ordner blomsterbedene kører børnene også med trillebører. Når vi laver mad har børnene en gulerodsskræller der passer til børnehænder, når vi savner brænde har børnene en mindre sav osv. så de der har lyst kan være med og altid tæt på en voksen.
Hvordan “virker” et barn?
Barnet er et viljesvæsen, forstået sådan, at når barnet står i en situation, så handler det først, derefter føler det noget derved, og til sidst tænker det måske over det skete, alt efter alder og temperament. For voksne forløber denne proces modsat. Den voksne tænker og overvejer, så føler den efter, og til sidst handler den.Barnet er ikke en lille voksen. Det er organiseret på en anderledes måde.
I Lillely arbejdes der ud fra, at når barnets handlinger ikke er fornuftsstyrede som os voksne, er det derfor helt afgørende at vi viser barnet den rigtige vej i livet. Børn gør som vi gør og ikke som vi siger. De voksnes opgave i samvær med børn er til enhver tid at være bevidst om at barnet optager og efterligner vores handlinger, tanker, følelser og stemning. Barnet er derfor altid et spejl af sine omgivelser og kan aldrig bære ansvaret eller skylden for sine handlinger. Vi skal vise dem de rigtige handlinger i stedet for at fortælle dem, at de handler forkert. Så vil de med tiden udvikle sig til sunde unge mennesker der kan gå tillidsfuldt ud i livet.