Vi voksne


Julie Haugaard Jørgensen

Ejer af Lillely.

Jeg bor i Diernæs med mine to døtre fra januar 2010 og august 2011. Vi flyttede til Diernæs i vores drømmehus i september 2010, fordi her er så uendelig smuk natur. Jeg har selv gået i Rudolf Steiner skovbørnehave. Det eventyrlige i at få lov at blive i barndommens fantasi og mærke naturen på egen krop, har gjort mig til den jeg er i dag. Jeg kan slet ikke forestille mig at mine piger ikke skulle have den samme oplevelse, og derfor har jeg startet Lillely.

Jeg har tidligere pædagogisk erfaring fra Rudolf Steiner børnehave/vuggestue ”Guldæblet” ved Roskilde, undervist på Rynkeby Friskole, Vejstrup efterskole, Faaborg-Midtfyn produktionsskole, rideundervisning af børn på Island, musikundervisning af børn i Indien, koloniophold med socialt udsatte børn fra Københavns kommune og som lærervikar på friskoler på Fyn.

Jeg har gået på Rudolf Steinerskolen i Odense og i Lindholm Rudolf Steiner børnehave og har mærket pædagogikken på egen krop. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at antroposofien er det bedste man kan give sit barn og jeg vil glæder mig over hver dag over at få muligheden for at give det til Lillelys børn.

 

 

Bjørn Verner Jensen 

Daglig leder

 

Jeg bor i Svendborg med min kone, min søn og vores hund Saga. Vi har også en stor dreng som er flyttet hjemme fra. Fritiden bliver brugt på min familie og venner, sejle, læse bøger, vandre - og så er jeg inkarneret musik og filmelsker.

 

Jeg er uddannet pædagog i 2015 og har siden arbejdet og dygtiggjort mig bredt indenfor det pædagogiske felt. Jeg har blandt andet erfaring fra arbejde i SfO´er, børnehaver, skoler og som mentor og klubleder for psykisk sårbare unge. 

Jeg har min interesse for pædagogisk ledelse fra mit tidligere job som leder af en ungdomsklub, hvor jeg også fik opbygget en grundig erfaring inden for administration. Almen erfaring med ledelse og administration har jeg tillige fra min tid før jeg blev pædagog, hvor jeg var virksomhedsejer og besad div. bestyrelsesposter

Udover at nyde den rolige og rytmiske hverdag sammen med børn og voksne i Lillely, befinder jeg mig fagligt bedst med at være den der inspirerer, samler tråde og tager beslutninger og jeg trives godt med at have ansvar.

 

Jeg har stiftet teoretisk bekendtskab med Steinerpædagogik via mit studie til pædagog, og har siden været nysgerrig på det antroposofiske menneske- og børnesyn. Som ny daglig leder i Lillely glæder jeg mig over at Steiner-pædagogikken bliver en del af min hverdag og min faglige viden og kunnen fremover. 

 

Lillely er for mig indbegrebet af det gode børneliv; fokus på natur og en fast daglig rytme, i kombination med den antroposofiske pædagogik, resulterer i en rolig, kærlig og omsorgsfuld hverdag for børn og voksne.

 

 

Fie Eidemak.

Pædagogisk medansvarlig i børnehaven.


Jeg bor i Egense uden for Svendborg sammen med min mand og vores to sønner.

Jeg bruger meget tid på madlavning og havearbejde når jeg er hjemme, det er arbejde der giver mig ro og fordybelse. Derfor er det også skønt at kunne tage dette arbejde med i hverdagen i Lillely.

Jeg er egentlig uddannet lærer men det at arbejde i en børnehave og give børn en tryg hverdag med gode oplevelser og ro til fordybelse er for mig fantastisk meningsfyldt. Jeg har tidligere arbejdet i en børnehave i Dragør samt en børnehave på Frederiksberg. Som lærer har jeg arbejdet på Gislev Friskole, Holluf Pile skole, Faaborg produktionsskole, et socialpædagogisk skibsprojekt og i en specialklasse for indskolingselever.

Jeg er ikke antroposofisk uddannet men føler jeg bliver beriget og bekræftet efterhånden som jeg får mere og mere indsigt i denne pædagogik. At have fokus på rytme og ro til at sanse verden, samt skabe en overskuelig og tryg hverdag for børnene giver gode muligheder for at kunne mærke børnenes personligheder og udvikling. Netop at have tid til og forståelse for det enkelte barn, er centrale fokuspunkter for

mig. 

 

 

Kamilla

Kamilla Birler 

Pædagogisk medansvarlig i vuggestuen

 

Jeg bor på en lille gård ude på spidsen af Horne Land sammen med min mand Kenneth og vores to drenge Alexander på 12 år og Kristoffer på 10 år. Husstanden tæller også 2 islandske heste og en dejlig Labrador. Vi elsker alle 4 friluftslivet og er fælles om at dyrke køkkenhave og maden laves ofte sammen - gerne over bål.

Vi sejler, hele familien fisker - både herhjemme,men også i Nord-Norge,hvor vi gerne vandrer på højfjeldet og bestiger gerne 1-2 fjeldtoppe hver sommer.

Jeg har tidligere arbejdet i skovbørnehave i Odense,samt på Rudolf Steiner skolen i Lindved og det var i antroposofien at jeg mødte den pædagogik som mit hjerte banker for. Vi har været bosat i Nord-Norge i 7 1/2 år hvor min mand og jeg drev et lille adelsgods som hotel og restaurant. Det var en spændende tid og det var i disse år at vi fik vores første søn og det var med lillebror i maven at vi vendte hjem til Fyn. Efter endt barsel har jeg arbejdet som handicaphjælper i døgnvagter for at få mest mulig tid til egne børn imens de var små.

Jeg har med stor interesse fulgt Lillely på sidelinjen helt siden åbningen og har virkelig set frem til at blive en del af Lillely. Jeg kan ikke forestille mig et mere vidunderligt sted at være barn end lige netop her, hvor der er de optimale rammer for trivsel og sund udvikling - masser af nærvær fra super engagerede voksne,faste rytmer og dermed genkendelighed samt tryghed. God tid til tid fri leg - som er så uendelig vigtig. Trygge,varme og hjemlige rammer i et skønt hus samt masser af natur hvor børnene kan få brugt alle deres sanser til fulde. Det er en stor glæde at være en del af jeres børn´s “andet hjem”.

  

 

Anne Reiter

anne

Pædagog i børnehaven

 

Jeg hedder Anne og jeg bor i Ollerup sammen med min kæreste og vores søn. 

Når jeg ikke er i Lillely, bruger jeg min tid sammen med min familie, roder rundt i køkkenhaven, laver mad, nørder forskellige håndværk og ror kano i Svendborgsund med min familie.    

Jeg blev færdiguddannet som lærer fra Den frie Lærerskole i juni 2021. Inden da har jeg også  læst en bachelor i pædagogik på Roskilde Universitet.

Jeg har tidligere arbejdet på blandt andet Krarup friskole, været vikar på Oure efterskole, lærervikar på en privatskole i Høje Taastrup, vikar i en vuggestue på Amager og undervist på familiehøjskole på Ryslinge Højskole. 

I løbet af min studietid har jeg berørt antroposofien af flere omgange og jeg har hver gang været nysgerrig på antroposofien i praksis. Den mulighed kom i august 2021, hvor jeg blev ansat i Lillely.   

Det er enormt meningsfyldt for mig at arbejde i en børnehave, der vægter ro, fordybelse, eventyrlighed, den frie leg, rytmer og udelivet. 

 

 

Teitur Kass Abrahamsen

Pædagog i børnehaven

 

Jeg bor i Ulbølle sammen med min kæreste, vores høns og to katte i et bofællesskab med et vennepar og deres baby. 

Jeg er født og opvokset på Færøerne og har færdes meget ude i naturen og på havet. At bruge naturen som legeplads er derfor meget kendt for mig. Efter at have boet i Brasilien i et år, fået min gymnasielle uddannelse og fisket på det åbne hav, besluttede jeg mig for som 23-årig at flytte til Danmark og få mig en uddannelse.

I 2020 blev jeg færdiguddannet lærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Inden jeg blev ansat i Lillely, var jeg lærer på en lille grundskole, ude på Christiansø.  

Jeg bruger min fritid på at tegne, snitte, friluftsture, spille spil eller nørkle rundt ude i haven. Jeg nyder at have noget praktisk at tage mig til, at fordybe mig i det legende univers eller at være i et kreativt flow. 

Jeg er en glad, nærværende, optimistisk og legende person som trives i samværet med børn. Derfor har jeg valgt at arbejde i Lillely, hvor jeg kan fordybe mig i den antroposofiske pædagogik og de værdier der eksisterer i denne lille perle ude i skoven, hvor børnene har naturen som deres legeplads. 

 

 

Diana Glasdam

.

Madmor i Lillely

 

Jeg bor i det naturskønne område omkring Jordløse Bakker med min datter, vores hunde og en mængde høns.
Jeg er bl.a. uddannet fødevareteknolog, og brænder for at arbejde med råvarer af høj kvalitet på en ernæringsrigtig måde. Jeg er meget optaget af at give børn og unge den bedst mulige start i livet, bl.a. ved at sørge for at de rette næringsstoffer er til stede i vores mad.
Madlavning er for mig et absolut omdrejningspunkt i livet. Min holdning er den; at vi henover gulerødder der skal skrælles, dej der skal æltes, og bordet der skal dækkes hyggeligt og smukt, på daglig basis lærer af og om hinanden, og at denne læring er uerstattelig. For det lille barn, såvel som for den voksne.
Jeg er stor tilhænger af det simple liv og at lave alting fra bunden. Begge filosofier bliver til fulde opfyldt i Lillely, og af den antroposofiske tankegang her.
Min datter har gået hele sin børnehavetid i Lillely, med start den dag Lillely åbnede. Jeg har derfor haft min daglige gang i Lillely siden 2012, og føler mig ligeså hjemme her, som hjemme hos mig selv.

 

 

Marianne .

Pædagogisk assistent i børnehaven

 

Jeg er 25 år bor i Odense med min kæreste og lille hund.

Jeg er pædagogisk assistent og et stort familiemenneske!

Jeg er en altid glad, frisk og imødekommende pige, der holder meget af børnene, kolleger og udelivet. 

Jeg åbner Lillely hver morgen kl. 6 og har de hyggelige morgentimer med børnene.

Jeg har arbejdet i Lillely siden sommeren  2014 og det håber jeg på at gøre i mange år endnu :)

 

 

 

Stine

Pædagog i vuggestuen

Jeg hedder Stine og i januar 2021 startede jeg i Lillely..

 

For mange år siden blev jeg uddannet lærer på Den frie Lærerskrole i Ollerup. Siden har jeg arbejdet mange steder og samlet mig bred pædagogisk erfaring. 

 

Hverdag er godt. Den holder jeg af. Derfor er det så dejligt at komme i Lillely, hver dag. Der hører jeg hjemme, sammen med alle vidunderlige små børn og alle mine store varme kollegaer. 

 

I over tyve år har jeg boet på Fyn. 

Jeg bor i Svendborg sammen med mine voksne børn og min venlige hund Lamse Bamse. Det er jeg meget glad for.