Forældre-samarbejde

Forældresamarbejdet er en meget vigtig del af livet i Lillely. Både for børnene og jer forældre. Det er vigtigt at børn mærker at der er en hjertevarm forbindelse mellem hjemmet og børnehaven.

 

Vi lægger stor vægt på den personlige kontakt, og børnene afleveres og hentes derfor aldrig uden at man har sagt goddag eller farvel til en voksen. Her er også altid tid til små beskeder som at høre hvordan natten er gået, har barnet spist morgenmad eller er der noget vi skal være opmærksomme på i løbet af dagen.

 

Kontakt i dagligdagen

Der er altid en voksen der har tid til at sige nærværende godmorgen og hjælpe barnet med at sige farvel ved aflevering.

 

Samtaler og møder

Der er årligt en forældresamtale pr. barn og 2 forældremøder.

Derudover efter behov og vi er altid at træffe på telefon og mail, hvis I har noget akut på hjertet.

 

Hver måned kommer nyhedsbrevet "Lillelyt" med praktiske informationer og beskrivelser af hverdagen lige nu.

 

Der er en lukket facebookgruppe for alle der har lyst, hvor sjove historier og billeder kan deles.

 

Arbejdsdage og fester

Der er to arbejdsdage og 4 forældrefester børnene har forberedt om året, som man deltager I hvis det er muligt.

 

Kommunikation

Vi lover at fortælle jer, på en ordentlig måde og med det samme, hvis der er noget vi ønsker anderledes fra jeres side.

Vi sørger selvfølgelig for at jeres barn er i trygge hænder med hensyn til sikkerhed på alle områder og foretager vi os noget ud over det sædvanlige, sørger vi for jeres samtykke først.